• AFDELINGER
    • BAGER
    • BLOMSTER & TILBEHØR
    • DELIKATESSE
    • FISK
    • FRUGT & GRØNT
    • KIOSK
      • INFORMATION
    • KOLONIAL
    • OST
    • POSTHUS
    • SLAGTER
    • SUSHI
    • VIN
  • UGENS TILBUD
  • "DALGAARD UNIVERS"
  • ANNES HJØRNE
    • MAD TIL HELE UGEN
      • MANDAG
      • TIRSDAG
      • ONSDAG
      • TORSDAG
      • FREDAG
      • LØRDAG
      • SØNDAG
  • SMAGNING
  • CATERING
  • ERHVERV
  • DELIKATESSEMÅLTIDER

BLOMSTER & TILBEHØR

Afdelingen er altid et besøg værd, hvad enten du skal købe blomster til dig selv, til en gave eller du ønsker lidt ny inspiration. Vi råder over et stort afkølet Orangeri, som altid bugner af årstidens blomster – såvel afskårne som i potter, og de dygtige blomsterpiger står velvilligt til rådighed med at binde netop din buket eller rådgive omkring afdelingens mange dekorative planter.

Det er altid muligt at købe en smuk nybundet buket eller en ny og spændende blomsterdekoration, ligesom vi fører et stort sortiment af afskårne blomster i bundter, hvis du selv ønsker at ”binde” din buket.

Afdelingen er et skatkammer af potter, krukker, glas, kurve, lysestager, nips og pynt, som nok er værd at udforske. På reolerne over for Orangeriet finder du vores store og velassorterede udvalg i lys og servietter – såvel standardsortimentet som det nyeste inden for modefarver, mønstrer og motiver. Kig ind og lad dig inspirere!

Martin Herzberg
Afdelingsleder

alt

DELIKATESSE

Vi sætter en ære i at tilbyde et stort udvalg af lækkert højkvalitets pålæg bl.a. Slagter Munch’s berømte pølser, skinker, postejer og patéer. De fineste lufttørrede skinker og pølser fra sydeuropas fornemmeste producenter samt naturligvis vores eget hjemmelavede pålæg, -specialiteter, salater og lune retter.

Fra vores betjente salatbar tilbyder vi frisklavede salater af sæsonens fineste råvarer, frisklavede sandwich og tortilla-wraps med spændende fyld.

Alle vores dressinger og marinader er hjemmerørt og tilsmagt med friske krydderurter og gode krydderier. Også vores hjemmelavede relish, chutney, aioli og pestoer er produceret helt fra bunden.

Måltidsløsninger: Hver dag tilbyder vi et udvalg af hjemmelavede og meget velsmagende retter til aflastning på travle dage – eller hvis du bare vil kræse lidt om dig selv og dine nærmeste. Fredag og lørdag kan du slappe af med kokkens weekendmenu, som er en 3-retters menu for 2 personer, tilberedt, så den kun kræver minimalt arbejde fra dig! Alle retter er gennemprøvet og lavet helt fra bunden uden at gå på kompromis med hverken smag, kvalitet eller ernæringsmæssig lødighed. Vores kokke udvælger de bedste friske grøntsager og behandler dem med omhu, så de bevarer deres gode smag.

Catering: Vi leverer også mad ud af huset og kan skræddersy menuen til enhver fest.
Læs mere...

Martin Bjerke
Afdelingsleder

alt

EMMERYS

Som overalt i butikken går vi efter den optimale kvalitet, og derfor faldt valget på Emmerys, da vi skulle have ”eget bageri” i butikken.

Her er alt brød 100% økologisk, langtidshævet og langtidsbagt i stenovne. Brødene omfatter bl.a græskarkernebrød, sesambrød og speltbrød. Sidstnævnte er bagt af speltmel fra Skrætoft Mølle og mørk hvede. Deres flagskib er E-Brødet, hvor der er præget et ”E” på toppen af brødet. Det er en gammel fransk tradition fra 1600-tallet, hvor bageren prægede sit stempel på brødet.

Butikken har to slags rugbrød, begge uden hvede samt et utal af boller.

Du finder også et mindre udvalg af kager, hvor råvarerne stort set også er økologiske.

Herudover tilbyder Emmerys et mindre udvalg af deres specialiteter samt kaffe – både i poser og ”to go”.

Det direkte telefonnummer til Emmerys er: 45 76 60 29

FISK

Vi samarbejder med flere rigtig gode leverandører, som hver især er stærke på deres område, og sammen danner de basen for, at vi hver dag kan holde kvaliteten og ikke mindst friskheden helt i top!

Hvis vi skal nævne nogle af vores topprodukter er det: Håndskåret Norsk laks i bøffer, Strandbyrødspætter, Håndskåret skærisingfilet, Røget laks fra Daniel Latz, Røget blankål, Wakame tangsalat, Franske fiskepatéer, Håndpillede stillehavsrejer, Caviar fra Tyskland, Italien og Frankrig. Torsdagsretten, Skagerakrejer og ikke mindst vores meget populære hjemmelavede Laksetatar m/chili/ingefær.

Vi er også blevet rigtig ferme til at bruge røgovnen og har dagligt de lækreste hjemmelavede varmrøgede laksestykker i flere varianter. Herudover eksperimenterer vi med andre spændende røgninger med stor succes.

I vores store dekorative hummerbassin finder du de fineste levende hummere, som kan købes friske eller vi kan koge og flække dem for dig, hvilket er uden beregning. Husk at bestille! Mine friske ”fiskedrenge” og jeg selv er også leveringsdygtige i opskrifter på spændende fiskeretter, så spørg om tilberedning og få gode tips og ideer!

Kasper Birk Hansen
Afdelingsleder

alt

FRUGT & GRØNT

Vi sætter en ære i altid at kunne tilbyde et stort og velassorteret udvalg af årstidens friske frugt og grønt af fineste kvalitet. Samt førende mærker inden for sund slik og snacks. I sæsonen fører vi bl.a. Knuthenlund ærter, Rokkedysse jordbær, Store tyske kirsebær & hindbær samt store danske hvide asparges.

Økologi er en selvfølge for både os og rigtig mange af vores kunder og er derfor noget, vi lægger rigtig meget vægt på. Vores økologiske afdeling er kendetegnet ved et stort og varieret udvalg af højkvalitetsvarer inden for de fleste kategorier – og vi udvider løbende!

Små portioner: Hvis du synes, at vores varer ligger pakket i for store portioner, er du altid velkommen til at få delt en portion i lige netop den mængde, størrelse eller antal, du ønsker. Du skal blot kontakte undertegnede eller en af mine medarbejdere i afdelingen, så vil vi strakt være dig behjælpelig.

Martin Herzberg
Afdelingsleder

KIOSK

...det første du møder i Dalgaard

Vores velassorterede kiosk tilbyder dig - udover dagens avis - et stort udvalg af ugeblade og månedsmagasiner omkring mode, design, indretning, rejser, teknik, historie samt spilleblade som fx. kryds & tværs og sudoku og meget mere.

Vi har fuldt sortiment inden for cigaretter og røgvarer og tilbehør hertil. Vi er leverings-dygtige i Tips, Oddset, Lotto og skrabe-lodder, og har 2 spille terminaler og serviceprinter hurtigere og bedre service. Har du brug for vejledning eller har du spørgsmål, hjælper vi naturligvis gerne.

Vi tilbyder også et udvalg af spændende kogebøger, pocket bøger og DVD/BluRay film til børn og voksne.

Hvis du skal bruge tog eller buskort, eller skal have fornyet dit periodekort kan vi også klare dette. Vi har også taletidskort til demest gængse teleselskaber.

I kiosken er vi altid behjælpelige med at finde en vare eller en person, eller vejlede omkring tilbud eller kampagner - kort sagt er vi Dalgaards kundeinformation.

Postbutikken er også en del af kiosken. Du kan altid få frimærker eller få udleveret en alindelig pakke uden for postbutikkens åbningstid. Alle postprodukter der kræver håndtering gennem PostDanmarks IT-system kan kun ske inden for postbutikkens åbningstider.

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros, står vi også gerne til rådighed og tager os tid til at hjælpe dig med et svar og en løsning.

Skulle du alligevel mangle noget i vores afdeling i form af blade, aviser eller tobaksvarer, hører vi gerne fra dig. Kontakt undertegnede, så skal vi gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker.

Martin Dahl
Afdelingsleder

alt

KOLONIAL

Vi er Dalgaards største afdeling. Her kan du finde ”alt” – lige fra spændende specialiteter fra ind- og udland til morgenmadsprodukter, snacks og husholdningsartikler. Vi sætter en ære i at føre et bredt sortiment af delikatesser og specialiteter, så vi differentierer os fra andre supermarkeder. Samt at være først med de spændende nyheder. Det er vores ønske at give kundernes smag og sanser ”en på opleveren”, når de handler hos os – så udover at være førende inden for specialiteter, krydrer vi dagligdagen med varierende udstillinger, demonstrationer og smagninger.

Specialiteterne er mange, specielt inden for varegrupperne: mejerivarer, kaffe/te, øl/vand og gourmetspecialiteter som chutney, pickles, pesto/tapenade og oliven samt olie/eddike, krydderier og chokolade.

Særlige varegrupper ligger os meget på sinde som fx glutenfri produkter, sukkerfri produkter samt DDV (De Danske Vægtkonsulenter) og Åblomst. Vi fører naturligvis også de gængse kolonialvarer samt et udvalgt sortiment af husholdningsartikler, dyrefoder og produkter til personlig pleje.

Vi tør godt påstå, at ”vi har alt”, men skulle du alligevel mangle noget i afdelingen, hører vi gerne fra dig og vil gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker.’

Per Isgaard
Afdelingsleder

OSTEHJØRNET

Vi tilbyder et udvalgt sortiment af nogle af Europas bedste oste – og mener at kunne tilfredsstille selv de mest krævende oste-entusiaster. I den betjente disk tilbyder vi et stort udvalg af gourmet oste fra franske MONS, italienske GUFFANTI og engelske NEALS YARD samt naturligvis alle de store klassiske, europæiske oste. I samme disk finder du et stort udvalg af danske skæreoste – fra mild til gammel, med og uden kommen og fra 6-27% fedtindhold. Her finder du også vores Dalgaard oste, som vi selv får produceret og modnet.

Ostetilbehør som fx syltede valnødder, kvædekompot samt italienske marmelader er fast sortiment i afdelingen ligesom et varieret udvalg af ostekiks. Afdelingen råder også over et stort selvbetjent område, hvor du kan finde vores egne udskæringer af spændende oste fra Italien, England, Frankrig, Spanien, Holland, Schweiz etc. Vi indkøber selv alle oste og byder gerne på smagsprøver, før du køber.

Martin Bjerke
Afdelingsleder

POSTHUS

Åbningstider:

Mandag til fredag 11.00 - 17.00
Lørdag 10.00 - 13.00

Afhentning af alm. pakker & breve kan foretages inden for hele Dalgaards åbningstid!

alt

SLAGTER

Det er med stolthed, vi hver dag lægger varer frem i vores disk. De lækreste udskæringer fra det fineste kvæg, købt og leveret fra nøje udvalgte leverandører med særlig høj standard og kvalitet.

Fast sortiment: Argentinsk & US oksekød, Wagyu oksekød (Kobe), Dansk kalvekød fra Danish Crown, Svinekød alm. & økologisk fra Dansk Friland, Vallø lam, Dansk fersk, alm. & økologisk Gråsten fjerkræ.

Sæsonvarer: Vildtudskæringer og fuglevildt fra Rævhede og Kalu. Dansk Gråsten Berberi and og danske & franske kalkuner samt økologiske ænder & gæs fra Knuthenlund samt franske Berberiænder og –bryster fra Kalu.

Sammen med mit kompetente slagterteam står jeg selv for stort set alle kødudskæringer som godt gammeldags kvalitetshåndværk. Og ofte vil du kunne følge modningsprocessen i vores modningsskab bag disken. At vi selv styrer modningen er din garanti for mørt og velhængt oksekød.

Slagterteamet står til din rådighed hver eneste dag, så du kan altid henvende dig og få skåret en bøf eller steg i præcis den tykkelse og vægt, du ønsker. Røgvarer og pølsemageri: Vi har en stor egenproduktion af røgvarer, bl.a. skinke, hamburgerryg, bacon og svinemørbrad. Og efter flere kurser hos – og vejledning af – en præmieret pølsemager er vi også gået i gang med en revitaliseret pølseproduktion.

Vi er altid til rådighed med hjælp, gode råd og inspiration – enten i butikken
eller direkte på telefon: 45 17 02 52.

Brian Christiansen
Afdelingsleder

SUSHI

Vores sushi-kok, Jonas, har med succes gennem de sidste 12 år arbejdet med det japanske køkken. Han ved bedre end nogen, at hvis man skal have succes med sushi, er friskheden på fisken og kogning af risen alfa og omega.

Jonas starter fra bunden hver dag, hvilket er grunden til, at der først er færdige bakker i disken omkring frokosttid, men så er det også så tænderne løber i vand!

Se vores SUSHI FOLDER her...

Kasper Birk Hansen
Afdelingsleder

VIN

Vi er utroligt stolte af vores store velassorterede afdeling, hvor vi tilbyder et både bredt og dybt udvalg i højkvalitets vine fra førende producenter verden over. Det gælder både inden for rød-, hvid- og mousserende vine.

Vi er bevidst gået efter at skabe en af Danmarks bedste og mest alsidige vinhandler og har sammensat et sortiment af vine, som - udover traditionelle vinbønder - også tæller biodynamiske og økologiske vinbønder fra bl.a. lande som Tyskland, Østrig og Frankrig. Det er vine, man normalt kun finder på Danmarks toprestauranter og ikke - som forbruger - kan finde samlet under ét tag. Vine, som vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder.

Afdelingens sortiment gør det muligt at finde gode vine såvel til hverdag som til fest – og til meget konkurrencedygtige priser.

Min egen baggrund som sommelier og mine medarbejderes store vinkendskab stiller vi med glæde til rådighed og vejleder gerne i forbindelse med valg af vin til festlige og specielle lejligheder, ligesom vi inspirerer og rådgiver med hensyn til vin- og spiritus-gaver.

Vi tilbyder også et stort og spændende sortiment inden for hedvine og spiritus.

Festgaranti: Køb bare rigeligt, så du ikke kommer til at stå og mangle, uåbnede flasker tages retur mod fremvisning af bon!

Thomas Hermann
Afdelingsleder

alt

BAGER  BLOMSTER & BOLIG  DELIKATESSE  FISK  FRUGT & GRØNT  KIOSKEN  KOLONIAL  OST  POSTHUS  SLAGTER  SUSHI  VIN

SuperBest v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22

Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 8.30 - 16.30 Første & sidste søndag i måneden 10.00 - 16.00

credits