Jeg er oprindeligt uddannet ergoterapeut. I 1997 blev jeg uddannet som ernæringsterapeut på Institut for Optimal Næring. Siden 2000 har jeg været selvstændig og arbejdet som forbrugerkonsulent hos Dalgaard Super Marked. Herudover har jeg klientbehandling, foredrag og undervisning i Danmark og Norge, og jeg har skrevet i lærebøger for Munksgaards Forlag.
Desuden medvirker jeg, sammen med Ida Davidsen og Charlotte Rachlin, i TV serien ”Sund-Skøn-Mad”. Se yderligere på http://www.avdm.dk/
Anne van der Merwede
Fisk er sundt, og fisk smager super godt. Alligevel lever de fleste af os nok ikke helt op til de officielle kostråd der siger, at vi bør spise 200-300 g fisk om ugen.
Måske skyldes det, at mange ikke rigtigt ved, hvordan en hornfisk eller en havkat bliver til et lækkert måltid.
Frisk fisk skal der ikke gøres meget ved. Den skal renses, udsættes for kort og intens varme og så spises med lidt smør eller olie og lidt syre i form af citron, eddike eller vin. Den må ikke overkoge eller stege for meget, så bliver den tør og kedelig.
I Danmark har vi ikke megen tradition for at spise hele fisk, men lad gerne ben og skind sidde, til den er varmebehandlet. Den saft og kraft, tilberedning på benet giver, kan slet ikke sammenlignes med en fileteret fisk. Læs mere ...
Mandag - Tirsdag - Onsdag - Torsdag - Fredag - Lørdag - Søndag
Stenbideren kaldes også kvabso og bærer den meget delikate rogn, som netop nu ligger i fiskebutikken og varsler forårets komme.
En hun stenbider kan lægge 350.000 æg, som klækkes efter nogle uger og bliver til haletudser.
Stenbiderrogn er mindre end lakserogn og ørredrogn. Smagen er tydelig af hav, og oftest bruges den naturel, kun lige rørt med salt, peber og citronsaft.
Rognen kan købes klar til brug uden hinder, eller du kan selv slå hinderne af. Hvid du vil gøre det selv, er det nemmest er at komme den hele stenbiderrogn i en skål med isterninger og en smule koldt vand. Derefter pisker du langsomt i skålen, med et piskeris, så hinderne sætter sig på piskeriset. Rens piskeriset og bliv ved, til der ikke er flere hinder om riset. Når alle hinderne er fjernet, skylles rognen hurtigt og hældes til afdrypning i en sigte, og så er den klar. Tilsæt salt bagefter ¾-1 spsk. pr. kg.
Den rensede rogn kan fryses, og holder sig 3-4 måneder. Rognen optøs i køleskab, så de små æg ikke mister deres sprødhed.
Rognen kan spises naturel med blinis, finthakket rødløg, dild, citron og cremefraiche eller den kan røres i kolde saucer.
Torsk kan spises og fanges året rundt, men en gammel tommelfingerregel siger, at torsk er bedst at fange i måneder, der har R i navnet, der er den særlig fast og lækker.
Torsk er en af de almindeligste fisk i hele verden. Den skifter farve efter, hvor den lever, men ens for dem alle, er at de har en lys sidelinje.
Torskens kød er hvidt, hvilket skyldes, at den er mere blodfattig end mange andre fiskearter. En frisk torsk er stiv, har lyserøde gæller og blanke, hvælvede øjne.
Den er en fantastisk god spisefisk. Kødet er magert og må derfor ikke steges eller bages for længe. Kødet skiller i store flager efter tilberedning.
Torsk egner sig til at pochere, stege, dampe, bage og ryge. Det er altid et hit med fiskefrikadeller med remoulade eller stegte torskefileter med fløde-appelsinsauce, valnødder og små kartofler. Torsk er også lækker indisk curry, og den klassiske kogte torsk serveres med hakkede hårdkogte æg, hakkede syltede rødbeder, høvlet peberrod, kartofler og små gulerødder og enten sennepssauce eller smeltet smør.
En sidegevinst er torskerognen, de såkaldte ”bukser”. Friskkogt torskerogn, måske let stegt på panden, dryppes med citronsaft og serveres med dild, groft rugbrød og lidt god mayonnaise.
Fiskebutikken sælger dels fersk torskerogn, dels torskerogn der er kogt på bedste vis med både laurbærblade og eddike.
Prøv denne dejlige opskrift på: TORSK MED APPELSIN-FLØDESAUCE
Kamut er en urhvede, der oprindeligt stammer fra områderne omkring Ægypten, Palæstina og Tyrkiet. Kamut er en ældgammel slægtning til durumhvede, og kamut er det gamle ægyptiske navn for hvede.
Kamut er rig på protein og på mange mineraler bl.a. selen, zink og magnesium. Kamut-melet giver lækkert, gyldent brød med en sødlig, nøddeagtig smag, så det egner sig fint til teboller, brød eller morgenboller. Kamutmel er også velegnet til pizzabunde, pitabrød, kager, kiks og pandekager.
Kamut-mel står på hylderne med mel, og har du ikke tid eller lyst til at bage selv, så kan du købe kamut-brød hos Emmerys.
Prøv opskriften på: KAMUT PANDEKAGER
Der er flere helgener ved navn Valentin, men den helgen, som normalt forbindes med Valentinsdag er Sankt Valentin af Rom, der angiveligt led martyrdøden ved halshugning den 14. februar omkring år 269.
Hvem han var, er stadig usikkert, men legenden fortæller at, da kejser Claudius den 2. beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning. Den romersk-katolske kirke udnævnte ham, efter hans død, til helgen som Sankt Valentin.
I dag er Valentinsdag blevet dagen, hvor du kan give en ekstra gave til din kæreste.
Blomsterafdelingen har de smukkeste blomster, tulipaner og roser i fine farver, eller du kan få bundet en buket efter dit helt eget ønske. Blomsterafdelingen binder også specielle Valentins-buketter holdt i røde farver.
Afdelingen for søde sager har chokoladeæsker fx ”Degustation Grands Crus”, der indeholder 52 stykker mørk chokolade fra Valrhona, som også har lækre mandler med tykt chokoladeovertræk.
I den lille afdeling med dufte og cremer er der gaveæsker fra Crabtree & Evelyn, der også har en silkeblød shower mousse, håndcreme, body cream og lotion, sæber og en velduftende flydende håndsæbe. Samme sted er der også håndsæbe og cremer fra Durance fra Provence.
Organic Cocoa Butter, er et mærke uden parabener og syntetiske farvestoffer og omhandler fx bodylotion, hånd- og neglecreme, shower gel og håndsæbe.
Glæd dine kære med dejlige VALENTINSKAGER
Navnet stammer fra den katolske tid og betyder faste-aften, den sidste aften før man begyndte at faste som optakt til påsken. I gamle dage holdt man fastelavnsfest i en hel uge, hvor man fråsede i kød, flæsk og hvidt brød. Til gengæld blev fastelavn fulgt af flere ugers faste, hvor den stod på tørret fisk, grød og grovbrød.
Brødets traditioner lever stadig i bedste velgående til fastelavn. Traditioner med det fine hvedebrød – boller, kringler og strutter. I dag spiser vi mest boller, enten som boller der kommes smør på eller wienerbrødsboller eller vandbakkelsesboller med flødeskum i.
Strutter er små fastelavnsbrød med form som buttede kryds eller firtakkede stjerner. Man ser strutter afbilledet helt tilbage på senmiddelalderens kalkmalerier. Dengang kaldte man den en simle. I dag er strutter næsten glemt, men her kommer en opskrift på strutter.