April '11

Påske
Påsken fylder en stor del af april i år. Påsken er den ældste og største fest i det hellige år, og i modsætning til juledag og helligtrekongersaften, der altid falder på samme datoer, så forskyder påsken sig fra år til år.
Påskedag falder altid den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påsken bestemmer også hvornår Kr. Himmelfart og St. Bededag falder.
Vi har påsketraditioner, om end ikke i samme omfang som i syden, men påskeharen, påskeæg og den gule farve er stærkt forbundet med vores påske.
Hos Dalgaard finder du både påskeharer og påskeæg - lys, servietter og blomster i påskens farver og mange idéer til alle påskens måltider.

Oprindeligt er påsken en israelitisk fest, som stammer helt tilbage fra nomadetiden. Her fejrede man foråret, og at kvæget var frugtbart. Det menes også, at påsken er en fest, der fejre jødernes befrielse fra slaveriet i Ægypten. Efter befrielsen kunne jøderne vende tilbage til det land, der nu hedder Israel. Alt dette skete omkring 1280 før Kristi fødsel, og den første påske er der skrevet om i 2. Mosebog kapitel 12.
I dag fejrer jøderne deres påske med spidstegt lam, usyret brød, bitre salater og charoseth, som er en sød sovs af bl.a. dadler, figner, mandler, vin og kanel.

I den kristne tradition fejres påsken pga. Kristi opstandelse, som skete midt i den jødiske påskefest i Jerusalem. Man er ikke helt sikker på, hvor langt det går tilbage, men helt tilbage til omkring år 325 havde man en påskestrid, hvor parterne til sidst blev enige om at Jesus døde fredag i påsken og genopstod søndag. Her blev tidspunktet for påsken også fastlagt.

Maden i påskedagene:

Skærtorsdag
I mange egne af landet var skærtorsdag dagen, hvor man skulle have syv eller ni slags kålsuppe. I mangel af
syv eller ni slags kål, kunne man være nødt til at supplere med noget andet grønt, fx brændenældeblade eller
græsstrå. Man spiste kålsuppen for helbredets skyld. Det var et nærende måltid, hvor man sikrede sig sundhed
i det kommende år. For os i dag, virker kålsuppe måske ikke så festligt, men det har været noget særligt, at
flotte sig med så mange slags kål.

Langfredag
Langfredag spiste man nogle steder et æble på fastende hjerte. Det skulle beskytte mod tandpine i det kommende år. Andre steder fik man æblet påskemorgen som beskyttelse mod feber. Menuen til langfredag kunne i øvrigt bestå af rugmelsgrød med honning. Denne ret skulle være virksom mod smerter.

Påskelørdag
Fra gammel tid har lørdag været benævnt Skidenlørdag, fordi man denne dag fjernede skidt og snavs, gjorde rent og vaskede. Det er sandsynligvis derfra retten ”skidne æg” har sit navn. Lørdagens spise var "skidne æg",
som er hårdkogte æg i sennepssovs, en ret, der stadig er populær at spise i påsken.

Påskedag, søndag
Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven
efter at have været død siden langfredag. Denne dag fejres som en festdag med påskemiddag, hvor det traditionelt er lam der serveres.


2. påskedag er en dansk helligdag, der ligger som forlængelse af festen omkring påskedag.

PÅSKE-OPSKRIFTER
Udover nedenstående opskrifter vil der i uge 16 være påske-opskrifter på madplanen "Mad til hele Ugen" under Annes Hjørne.