Månedens klumme

Maj


BRUNCH & BUFFET TIL MAJ MÅNEDS FRIDAGE!

Maj måned er en rigtig forårsmåned med duftende blomster, udsprungne bøgetræer, mere lys og energi, nydelse og sol-varme på altan eller terrasse, grillaftener, cykelture til skov eller strand og picnic med rabarber, asparges, fjordrejer og kold rosé.
Maj byder også på fri- og helligdage, i år er der både Bededag og Kristi himmelfartsdag i maj. Og maj er tiden for både mange bryllupper og konfirmationer.
Det er Mors dag søndag den 12. maj, så måske mor skal forkæles lidt ekstra denne dag.

Det er hyggeligt at mødes med familie og venner på fridage eller i weekenden, hvor formiddagen kan nydes med brunch, der indeholder både retter fra morgenmaden og frokostbordet. Eller mødes lidt senere på dagen til en buffet med mange små retter for enhver smag.
Det behøver ikke være så kompliceret. Enten kan gæsterne komme med en ret hver især eller gæsterne kan selv ”bygge”/samle deres ret, ved at værten sætter frem til tapas eller fyldte pitabrød eller bagels.
Med grønt tilbehør, friskbagt brød, gode dressinger og friske salater når man rigtigt langt. Er det knapt med tid til tilberedning, så har Dalgaard et kæmpe udvalg i dressinger, pestoer og tapenade – og Delikatesseafdelingen har altid et stort udvalg af færdige salater og charcuteri.

BRUNCH
- spises oftest om søndagen eller på helligdage, hvor der er tid til at sidde den halve dag og spise med familie og venner. En brunch kan være sen morgenmad, luksusmorgenmad eller et miks af morgenmad og frokost. Typisk indgår der retter fra både dansk, engelsk og amerikansk tradition, det være sig æggeretter, vafler, pandekager, den mellemøstlige ret shakshuka, stegte brunchpølser, skyr med bærcreme, frugtsalat, oste, smoothies, god kaffe og te - og mimosa, der traditionelt består af champagne og friskpresset juice. Nogle retter kan tilberedes dagen før som brød, koldhævede boller, muffins og chiagrød eller over-night-grød.

    Ideer til topping på skyr, grød eller en smoothie-bowle

  • Chiafrø, hampefrø, solsikkekerner, pistacienødder
  • Granola eller mysli. Granola fx fra Guru Snack som har varianterne ’Cocoa’ og ’Berry’. Eller fra Danish Granola der fås i varianter som ’Kakao nibs’, ’Appelsin, æble og cashewnødder’, ’Mandel og kokos’ eller ’Mandel, cashewnød, pistacie og paranød’. Produkterne fra Guru Snack og Danish Granola er glutenfri og økologisker.
  • Bær, kiwibær, kerner fra granatæble
  • Honning eller sirup, fx granatæble-, jordbær-, kirsebær-, kokos- eller ahornsirup
  • Frisk frugt, æblebåde, bananskiver, appelsinskiver, ananastern, mango- og melontern
  • Kokosflager eller ristede kokosflager
  • Mandler, pekannødder, valnødder, cashewnødder
  • Mandel- og nøddesmør fx af hasselnød eller mandel


BUFFET:
- kan have et tema som en græsk eller mexicansk buffet eller en med retter fra Middelhavet eller fra Mellemøsten – eller den kan ganske enkelt bestå af dine livretter. Den kan være vegetarisk - eller buffeten kan bestå af kød, fjerkræ og fisk blandet med masser af grønt tilbehør og et godt stykke brød. En buffet bør altid afsluttes med noget sødt. Lækre sager som søde tærter og kager, tiramisu, cheesecake, chokolademousse eller panna cotta. Som tidligere nævnt, kan det også være en buffet, hvor gæsterne selv samler deres ret. Stil fx frem til tapas eller til fyldte pitabrød og bagels.

    Tapas-bræt

  • Oste, fx rødkit, hvidskimmel og Manchego
  • Serranoskinke
  • Paté og pølser som fx fennikel og trøffelpølse
  • Oliven, cornichoner, pesto, tapenade, store kapersbær
  • Små tomater på stilk, julesalat, friske figner
  • Lune Padrons (se mere under ”Netop nu”)
  • Saltede mandler
  • Brød, ostekiks og knækbrød

    Fyldte pitabrød

  • Hjemmelavet eller færdigkøbt humus
  • Hjemmelavede - eller frosne falafler lige til at tilberede på pande eller i ovnen
  • Grønne salatblade, tomatskiver, agurketern
  • Oliven og pistacienødder
  • Dip og dressinger
  • Lune pitabrød

    Fyldte bagels

  • Skiver af røget laks
  • Stegte baconskiver
  • Røræg
  • Grønne salatblade
  • Agurke- og radiseskiver
  • Avocadobåde
  • Kapers
  • Flødeost rørt med urter
  • Bagels

April


PÅSKE, ÆG OG DET GODE HUMØR

I år falder påsken midt i april. Påsken regnes som kristendommens vigtigste højtid. Oprindeligt var påsken den jødiske fest ’Pesach’, hvor jøderne fejrer deres udfrielse af Egypten. For kristne er det imidlertid højtiden, hvor Jesu korsfæstelse og hans opstandelse fejres.
Påsken er også tegn på, at dagene bliver længere, solen titter frem, og foråret er over os. Grene står lysegrønne og lige på spring, anemonerne blomstrer, fuglene fløjter og bygger reder og forårets råvarer begynder at dukke op.
Ofte er der mad, hygge, påskepynt og sammenkomster i nogle af de fridage, som påsken indeholder. Sild, æg, asparges, kørvel og lammekød er nogle af klassikerne i påskemaden, der ofte serveres som brunch eller frokost.

Du kan roligt spise æg til påske
Æg har gennem tiden været ret udskældte, men heldigvis har nyere forskning gjort os klogere, og de fleste ved nu, at de roligt kan spise æg.
Især æggeblommer indeholder virkeligt mange næringsstoffer, såsom D-, E- og K-vitamin og mineralerne kalk, jern, zink og selen, som alle er essentielle mineraler for din krop blandt andet til immunforsvar og knogler.

Æg blev i sin tid skældt ud på grund af dets indhold af kolesterol. Men kolesterolet i ægget får nødvendigvis ikke kolesterol i blodet til at stige. Din lever har med kolesterol at gøre, den producerer selv kolesterol - men når man indtager kolesterol, vil leveren tilpasse sig og dermed nedsætte dens naturlige produktion af kolesterol.
Dette gælder for langt de fleste, men er man genetisk disponeret for forhøjet kolesterol, bør man tænke over sit daglige kolesterolindtag.
Æggeblommen indeholder også lecitin, der hjælper med at transportere næringsstoffer ind og ud af cellerne. Lecitin er desuden vigtig for din hjerne, hukommelse og dit nervesystem. Du får mest glæde af lecitin, hvis blommen er blød, som i blødkogt – og pocheret æg.

Æg er små proteinbomber, primært er der proteiner i hviden. Et enkelt æg indeholder ca. 6 gram protein, og det giver derfor mening at spise æg for at få tilstrækkeligt protein, særligt i forbindelse med vægttab, for at øge muskelmassen eller for at opnå en god mæthedsfornemmelse.
Undersøgelser har vist, at hvis du spiser æg til morgenmad i stedet for brød, vil du automatisk spise færre kalorier de følgende 36 timer.
Selvom det er påvist, at proteinet fra æg fordøjes bedre, hvis ægget er tilberedt (fx hårdkogt) har det samlet set vist sig, at kortere tilberedningstider bibeholde flest næringsstoffer.

    Til påske hører også de søde, spiselige æg, og dem finder du et stort udvalg af hos Dalgaard:

  • Lakridsæg fra Bülow, æg med smag af ’vanilla mango’ eller ’chrispy caramel’
  • Store papæg fra Nordic Winegums Wally and Whiz Easter, der er fyldt med et udvalg af forskellige gourmet vingummi
  • Chokoladekompagniet har æsker med ’mørke og lyse påskeæg af Valrhona chokolade’, ’pralineæg af Valrhona chokolade’, ’vagtelæg’ og en æske med ’skovens chokoladedyr’
  • Gourmet påskeæg med smag af tranebær og hasselnød eller mandel og pistacie
  • Dekorerede kæmpe chokoladeæg
  • Kinder surprise æg
  • Marcipan-nougat æg eller rene marcipan-æg fra Anton Berg, Spangsberg og Økoladen
  • Fra Lindt er der små chokolade kyllinger eller små lam, guldharer og lilleput æg
  • Æg og påskeharer fra Ferrero Rochar
  • Fra Københavns chokoladefabrik er der dåser med fyldte påskeæg
  • Likøræg
  • Easus påskeæg uden tilsat sukker

DET GODE HUMØR
Foråret og solen lokker heldigvis ofte det gode humør frem. Men nogle gange kan man alligevel godt ”hænge med skuffen” uden særlig grund. Jeg forstår til fulde, at man kan være trist i humør som følge af tab, kriser eller sorg i sit liv. Der vil altid være op- og nedture livet.
Men er der ikke nogen påviselig grund så kan det være noget med kosten, man ved at kost og humør hænger sammen. Bestemte madvarer danner de samme signalstoffer i hjernen som ”lykke-medicin”. Vitamin- og mineralmangel kan sagtens være en årsag til, at der ikke dannes de nødvendige signalstoffer, men heldigvis kan små ændringer i kost og spisevaner gøre en stor forskel.

Flere råvarer indeholder stoffer, der er med til at skabe lykkefølelse eller det gode humør i kroppen.
Lad mig begynde med det søde – chokolade. Kakao indeholder tryptofan, som vi bruger til at danne lykkehormonet serotonin, der netop er med til at give det gode humør. Måske du selv kender, at kroppen næsten skriger på chokolade, når humøret er i bund. Gå efter den mørke chokolade, for jo højere kakaoindholdet er, jo bedre er virkningen. I Dalgaard finder du fx mørk chokolade fra Lindt, Amma og Valrhona.


Bananer indeholder også tryptofan, og som bonus giver bananen mange fibre, der styrker din fordøjelse. Og bananer er lette at have med på farten. Mandler, cashewnødder, sesamfrø og græskarkerner har samme egenskaber som banan.
Lam, fjerkræ, fisk, brune ris, bønner og linser indeholder også tryptofan.

Omega-3-fedtsyrer: de sunde fedtstoffer fremmer aktiviteten i hjernen, og gør den bedre til at producere serotonin. Du finder omega-3 fx i fede fisk, chiafrø, hampefrø og valnødder.


B-vitaminer: har en afgørende indflydelse på hjernens produktion af de lykkebringende stoffer. Mangel på nogle af B-vitaminerne kan føre til nedtrykthed og irritabilitet.

Du får B-vitaminer, når du spiser fuldkorn, bælgfrugter, pinjekerner, jordnødder, champignon og svampe, fetaost og kød, især lever. Folinsyre – tidligere kaldet B9-vitamin, er særlig vigtigt. Det fås fra rå grønne grønsager fx alle grønne salater, krydderurter og grønne kål. Folinsyre er et meget flygtigt vitamin, så disse grønne madvare skal ikke tilberedes, så forsvinder folinsyren. Ifølge folkemedicinen siges det, at basilikum modvirker melankoli og stimulerer humøret. I tidligere nonneklostre var det forbudt at bruge basilikum i maden, da man mente, at det gav nonnerne lystfølelse. Der nævnes ikke noget om munke og basilikum! Citronmelisse, pebermynte og rosmarin virker også humørforbedrende.

Lad dine måltider stråle af smukke farver, vi spiser med øjnene, og farverne gør din hjerne glad.

Lad blodsukkeret være stabilt ved at spise flere små måltider sammensat af grove kulhydrater, gode fedtstoffer og proteiner.

Motion frigiver kroppens naturlige endorfiner, der naturligt får dig til at føle dig glad. Man ved, at blot en enkelt gang motion/træning øger din hjernes niveau af serotonin. Foregår motionen udendørs er det et ekstra plus, da serotonin dannes bedst ved sol og dagslys.

Marts


FORÅRSRENGØRING I KROPPEN

For mange er det januar en måned, der er sat af til ”at starte på en frisk”, til at leve sundere, bedre mad og afgiftning af kroppen. Men faktisk er marts og april endnu bedre måneder til rengøring af kroppen. Vi taler også om forårsrengøring, og det gælder både inde i kroppen, i huset og ude i haven. I kroppen er leveren hovedansvarlig - den afgifter, eller detoxer, som nogle kalder det, for alt det, der er ”ikke-mad”, og som kroppen ikke skal bruge. Desuden bruger du fordøjelsen, nyrer, lunger og huden til at udskille toksiner og tungmetaller.
Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin er leveren allermest aktiv om foråret, derfor er forårsrengøring meget logisk. Foråret er også den tid, hvor alting springer ud, alting er i vækst og foråret er en god tid, at starte på noget nyt.
En forårsrengøring giver din krop ny energi, bedre hormonbalance og mulighed for fremover at rense og vedligeholde sig selv. Det kræver lidt tid og vilje, men derudover er det ikke krævende.
Jeg håber nedenstående vil være en brugbart i dagligdagen. Dette er ikke bare ment som en detox-kur på 7-dage, men egentligt er det blot mad, der let kan indgå i dagens måltider, således at din krop og lever får de nødvendige næringsstoffer hver dag hele året.

Leveren har vældigt travlt, og selv den stærkeste lever kan blive overbelastet. Men får den optimal næring, er den i stand til at regenerere sig selv, både til opbygning af nyt væv og til at restituere sin evne til at afgifte udefra og indefra kommende toksiner.
Hvis leveren ikke kan følge med, til at afgifte de stoffer, kroppen ikke skal bruge, så lagres de i bindevæv og fedtvæv eller udskilles via huden, hvor de giver hudproblemer, eksem eller psoriasis. Mange andre gener som hovedpine, træthed, PMS, ømme led, slørede tanker, trætte øjne eller følelsen af ”grus” i øjnene og fordøjelsesproblemer kan være forbundet med en lever, der ikke afgifter optimalt.
Mangel på næringsstoffer eller en stresset tilværelse giver nedsat afgiftning – stress fordi den dræner kroppen for nogle af de vitaminer og mineraler, som leveren ellers skal bruge i dens arbejde.

Leveren er ansvarlig for mange vigtige funktioner, hvoraf en af dens vigtigste opgaver netop er at regulere blodets indhold af nærings- og affaldsstoffer. Den fungerer som et filter, der skal forhindre skadelige stoffer i at lejre sig i kroppen.
Den afgifter eller neutraliserer fx for sprøjtemidler og tungmetaller, tilsætningsstoffer (farve- og aromastoffer, konserveringsmidler), alkohol, tobak, medicin, bakterier og brugte hormoner.

    Mad der gør din lever glad
  • Korsblomstrede grønsager (Brassica-familien): broccoli, blomkål, rosenkål, savojkål, spidskål, rødkål, hvidkål, grønkål og pak choy
  • Radise, ræddike, kinaradise, artiskok, karse, brøndkarse, asparges
  • Bladgrønt som fx julesalat, rucolasalat, radicchiosalat
  • Citron, som har plantestoffet limonen i skrællen – et stof som leveren benytter i flere af sine arbejdsfaser
  • Peberrod, ingefær, grapefrugt, løg, hvidløg, sød kartoffel
  • Farvede bær og frugter, blåbær, solbær, brombær, blå vindruer, hindbær, granatæble
  • Æbler indeholder pektin (fibre), som binder affaldsstofferne og hjælper dem ud af kroppen
  • Rødbede øger blandt andet de enzymer, der støtter leveren i dens arbejde
  • Omega-3 fedtstoffer fra fx små, fede fisk, chiafrø, hørfrø, hampefrø, valnødder
  • Letfordøjelige proteiner fra fx fjerkræ, fisk, hytteost, avocado og nødder
  • Urter: mælkebøtte, brændenælde, ingefær, basilikum, rosmarin
  • Gurkemeje, der indeholder det gule, virksomme plantestof curcumin, beskytter din lever. Sort peber øger virkningen af gurkemeje, det skyldes indholdet af piperin i peber
  • Koriander løsner tungmetaller fra cellerne, så de kan udskilles
  • Grøn te booster de enzymer, der benyttes i afgiftningen
    Andre tiltag:
  • Minimer dit indtag af tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer. Hos Dalgaard finder du plastvarer uden mikroplast, og et stort udvalg af cremer og hudplejeprodukter, der er uden hormonforstyrrende stoffer
  • Sauna, der giver en stor svedproduktion, hvorved kroppen udskiller uønskede stoffer. I Hørsholm Svømmehal finder du to saunaer i tilknytning til både herre- og dameomklædningsrummene
  • Tørbørstning, fra fødderne og opefter, og fra hænderne op ad armene
  • Undgå eller begræns sukker, hvidt mel (brød, boller, kager), kaffe, cola, sodavand etc.

Februar


FEBRUAR MED ENERGI - OG ET STÆRKT IMMUNFORSVAR

Februar er en kort måned, men byder alligevel både på kyndelmisse og Valentinsdag – og de første erantis er dukket op. Fastelavn ligger ofte også i februar, men i år må vi vente med fastelavn til begyndelsen af marts.
Kyndelmisse er oprindeligt en katolsk helligdag, og ordet betyder lysmesse. I Danmark kender vi måske bedst kyndelmisse fra Steen Steensen Blichers sang ”Det er hvidt herude”. Kyndelmisse falder den 2. februar, og vi kan bruge kyndelmisse som en god anledning til at tænde masser af levende lys i en kold og mørk tid.
Februars kulde kalder på varmende mad til kroppen. Rare, hyggelige måltider, måske one-pot eller alt-i-et fad. Supper og simremad – retter der tilberedes den ene dag, men som smager lige så godt, ja måske bedre dagen efter, hvor retten har udviklet endnu flere smags- og aromastoffer. Umami-smagen udvikler sig også yderligere ved opbevaring og opvarmning. Det er vigtigt at opbevare retten koldt og ikke for længe.

Februar ligger midt i vinteren, og sæsonen for forkølelser er skudt i gang. Så det er en rigtig god idé at holde immunforsvaret i topform. Immunsystemet er en samling celler, der er spredt rundt i kroppen. Og som resten af kroppens celler skal det have de rigtige byggesten for at fungere. Det betyder en kost, der er god for immunforsvaret og for tarmsystemet. For selv om tarmsystemet sidder inde i kroppen, er den en af kroppens allerstørste barriere til at sikre, at skadelige bakterier ikke trænger ind i kroppen.
Ganske enkelt handler det om en fiberrig kost, hvilket vil sige bær, grønsager, bælgfrugter, nødder og grove kornprodukter – og probiotiske bakterier som du fx finder i de syrnede mælkeprodukter, kefir, surkål og kombucha. Suppler gerne med hvidløg, jordskokker, porre og løg som alle indeholder præbiotika, der får de sunde tarmbakterier til at formere sig.
Desuden fisk, især de fede som sild, laks, ørred og hellefisk, fordi de indeholder de flerumættede omega-3 fedtsyrer, der virker som signalstoffer for immunforsvaret. Omega-3 fedtsyrer får du også fra hampefrø, chiafrø og valnødder.
Det kendte husråd som hvidløg er stadig effektivt, idet hvidløg virker anti-bakterielt – eller rådet om en varmende suppe, fx kyllingesuppe, der indeholder carnosin, som gavner kroppens immunforsvar og hjælper mod influenzalignende symptomer. Nedenfor kommer lidt flere råvarer, der også styrker immunforsvaret.
Et velfungerende immunforsvar handler ikke kun om, hvad du spiser, men også en god nattesøvn, fysisk aktivitet, om at holde kroppen varm og ikke mindst, at undgå langtidsstress.

CITRUSFRUGTER
Citrusfrugter indeholder mange C-vitaminer, der har stor betydning for kroppens immunforsvar.
Spis meget gerne frisk, rå frugt. C-vitamin er nemlig meget lys- og varmefølsomt. Det betyder at hvis frugt eller grønsager opvarmes, så reduceres indholdet af C-vitamin markant.
Pomolo er den største citrusfrugt og med en meget tyk skal. Frugtkødet er mildt med en både sød og syrlig smag. Pomolo er god i salater, hvor den tilfører friskhed - eller fintsnittet ovenpå et surmælksprodukt.
Lime anvendes ofte på samme måde som citron, men smagen er mere aromatisk og rund. Lime er selvskrevet i det asiatiske køkken både i wok- og thairetter – og i det mexicanske køkken er den uundværlig. Limesaft og skal er god til fisk og skaldyr og i dressinger. I dessertkøkkenet er lime god sammen med kokos og fløde. Lime udtørrer hurtigt, hvis de opbevares ved stuetemperatur, derfor skal de på køl.
Appelsiner bugner af C-vitamin og flere hundrede plantestoffer, blandt andet betakarotin og limonen, der alle gør dit immunforsvar topform.

    Appelsiner kan anvendes til:
  • Salat af appelsin, julesalat, fintsnittet fennikel og pistacienødder
  • Appelsiner sammen med fintsnittet kål og valnødder
  • Salat af appelsin, julesalat, granatæblekerner og valnødder
  • Ristede rodfrugter blandet med appelsinskiver og radicchiosalat – toppet med ristede hasselnødder og gede- eller fetaost
  • Kylling med appelsin, kardemomme, kanel og tranebær
  • Andebryst med appelsin og søde kartofler
  • I supper og saucer – til juice og smoothies
  • Et shot af appelsinsaft, friskrevet ingefær og en anelse flydende honning
  • Rå eller kogt appelsinmarmelade
  • Is, fromage, kager, muffins, cupcakes

ROSENKÅL
Navnet er smukt, men smagen afskrækker mange. Det er faktisk synd, og skyldes formentligt en forkert tilberedning. De små kål skal tilberedes varsomt.
Rosenkål indeholder fibre, vitaminer og mineraler som booster immunforsvaret, og bitterstoffer, der hjælper leveren til at fungere optimalt.
Koger du kålen for længe, begynder den at lugte og smage af svovl, men lynsteger du den, bager den let eller damper den, smager den i stedet svagt af nødder. Og tilbereder du rosenkål let, letter du kroppens optagelse af kålens næringsstoffer.
Rosenkål gøres klar ved, at de yderste grove blade pilles af. Hvis kålen skal spises rå, pilles hvert enkelt blad fra hinanden, eller de små kålhoveder snittes fint og lægges i koldt vand, for at bevare sprødheden.


GULERØDDER
Guleroden har et meget højt indhold af det orange plantestof betakarotin, som omdannes til A-vitamin i kroppen. A-vitamin styrker immunforsvaret, og er vigtigt for dine slimhinder, der også er en del af immunforsvaret. A-vitamin er fedtopløseligt, så spis gulerødder sammen med lidt fedt fx fra mandler eller nødder, så optages A-vitaminet endnu bedre.


    Guleroden kan nærmest det hele:
  • Gulerodssuppe med ingefær
  • Smoothie med gulerod, havtorn og appelsinjuice
  • Lange strimler af gulerod kan blancheres ganske kort og fungere som en slags pasta
  • Småbitte gulerodstern er flotte over en rødbedesalat
  • Salat af gulerødder, avocado, ananas, pekannødder og en karrydressing
  • Steg gulerod i skiver med masser af tynde skiver af hvidløg
  • Ovnristede gulerødder med timian
  • Gulerodskage eller muffins med gulerødder er klassikere


ENERGIKICK
Trænger du til at få boostet dit energiniveau her i februar, så du kan være frisk hele dagen. Så suppler gerne din kost med nogle af disse energigivende råvarer. I november 2018 skrev jeg også om mere energi og overskud, men her har jeg valgt at tage nogle andre råvarer med.
Hytteost har lavt fedt- og kalorieindhold, men er fuld af protein, der kan løfte og opretholde dit energiniveau. Hytteost kan spises som snack, dessert eller som en frokostret tilsat grønsager.
Edamame bønner er en fedtfattig og proteinrig kilde til langtidsvirkende energi og mæthed. Sojabønner fungerer både i kolde og varme retter, og kan anvendes i salater, supper og postejer.
Mandler, frø og nødder mætter godt og er fyldt med mineraler, gode fedtstoffer og sund energi.
Ingefær har en krydret, frisk smag. Den virker antiinflammatorisk, sætter din forbrænding i vejret og øger dit energiniveau.
Æg har gode fedtstoffer i blommer og et højt energiniveau i hviden. Desuden får du jern og D-vitamin, der begge bidrager til et øget energiniveau.
Bær, frugt og grønsager er fyldt med vitaminer, mineraler og fibre, der øger blodgennemstrømningen og tilførslen af ilt til kroppen, hvilket både kan mærkes på din energi og dit velbefindende.
Grøn te indeholder både koffein og teobromin, der begge modvirker træthed og skærper din opmærksomhed.
Kokosvand smager fantastisk og er fyldt med næringsstoffer, der giver din hjerne og muskler energi. Kokosvand er et godt alternativ til vand efter at have dyrket sport.

Januar


HVAD HITTER PÅ TELLERKNEN I 2019

2018 var året hvor fermenteret mad, superfoods, hampefrø og bowls hittede.
Lad os kigge på, hvad der fortsat vil være populært – og hvilke nye råvarer og tendenser, der kommer til i 2019.
Der vil stadig komme mere grønt på tallerkenen, og flere vil spise aftensmad uden kød på tallerkenen.
I dag spiser hver fjerde dansker vegetarisk aftensmad mindst en gang om ugen. Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstitut vurderer, at når flere af os skifter kødsovs og frikadeller ud med et vegetarisk alternativ, så handler det især om sundhed, klima og dyrevelfærd.
Stop madspil, bæredygtighed, den grønne tankegang - og mindre miljøforurening - herunder hormonforstyrrende stoffer og mikroplast er stadig højaktuelt i 2019.

PLANTEMAD
I følge Center for Fremtidsforskning vil der komme et endnu større udvalg af ikke-animalske produkter. Salget af de billigere kødprodukter er allerede faldende, til gengæld stiger salget af de dyrere kødudskæringer.
Der ses også en tendens til, at vi går mere mod de indiske og asiatiske køkkener, hvor kødet har en mindre fremtrædende rolle, og man begynder at tænke protein i mange andre former end kød.

Mange kendte råvarer fra 2018 vil fortsat dukke op i 2019, så som bønner, linser og hampefrø. Hos Dalgaard finder du blandt andet afskallede hampefrø, ristede frø og 5-kornsblanding med hampefrø. Vi vil bruge bælgfrugter, linser og grønsager til fars og dermed ”grønne” frikadeller. Bælgfrugter er populære i det vegetariske køkken, og bælgfrugter som bønner, linser og kikærter er et godt alternativ til kød. De indeholder masser af proteiner og mineraler, de er rige på fibre, og de mætter godt. De kan anvendes som røde og sorte bønner til bønnepostej, linser i salater, supper, grønne frikadeller og lasagne. De fleste bælgfrugter kan fås på dåse, hvilket gør dem nemme at bruge i en travl hverdag. Men du kan også koge en stor portion og fryse den ned i mindre portioner. Så er de klar til brug en anden dag.

Vi vil fortsat se pizzabunde og wraps uden korn, men tilberedt med blomkål. Spaghetti af courgette, gulerødder, kinaradise eller rødbede. ”Ris” af broccoli eller blomkål. Grønne retter med oliven, tomater og svampe for at få umami-smagen frem. En smag der ellers overvejende findes i kød.
Svampe er rig på umami-smagen og er desuden meget næringsrige og en god kilde til protein.
Knoldselleri har også umami-smagen. Knoldsellerien blev ekstra kendt i sommer, da Noma lancerede deres sellerishawarma på de sociale medier. Shawarmaen bestod af knoldselleri, trøffelpuré og tang. Hos Dalgaard finder du ”Umami Paste”, som er en økologisk pasta med umami-smag lavet på fermenterede ris. Den kan anvendes i dip, saucer, dressinger, marinader, og i wok-retter, for at forstærke smagen af umami.

Smoothies og smoothie-bowls hitter stadig. Om det er morgenmad, mellemmåltid eller dessert, så passer de på alle tider af dagen. Især de grønne smoothies er populære og fyldt med mange næringsstoffer. Grønkål, spinat og broccoli er noget, som bliver lettere at spise i rigelige mængder, når de tilsættes i en smoothie. Sammen med banan, mango, pære eller dadler, så selv børn får lyst til at drikke den. Tilsæt også lidt mandler, tahin eller cashewnødder – det giver fedtstoffer og protein, giver mere mæthed og et fuldgyldigt lille måltid. Frossen frugt eller grønt gør smoothien frisk og kold – og væsken kan være vand, plantemælk eller lidt juice.


KETO DIÆT
2019 vil bringe mere fokus på den såkaldte keto-diæt. Keto-diæten (også kaldet ketogendiæt, Ketogenic Food eller ketosediæt) er lige nu den hurtigst voksende kosttrend både herhjemme og i udlandet. For nogle er Keto-diæten en enkel vej til at gøre kroppen fedtforbrændende, reducere appetitten og skaber vægttab (især bug- og mavefedt) på en nem måde.
Diæten er meget lav på kulhydrater, meget høj på fedt og moderat på protein, hvilket er en næringsfordeling, der sætter kroppen i en forbrændingstilstand, kendt som ketose. Kort fortalt, så går Keto-diæten ud på at "tvinge" kroppen til at skifte brændstof. Hvor kroppen almindeligvis bruger glukose som energi kilde, skal den bruge ketoner nedbrudt fra fedt. Både det fedt, man spiser, men især kropsfedtet.
Det høje indtag af fedtstoffer kan fx komme fra planteolier, kokossmør og ghee. Sidstnævnte er klaret smør, der ofte bruges i det asiatiske og ayurvediske køkken. Du finder ghee hos Dalgaard i Kolonialafdelingen.
Generelt spises grønt med fibre, planteproteiner, fisk, kvalitetskød og masser af sunde fedtstoffer.

Madvarer, der kun må spises i minimale mængder er: pasta, ris, kartofler, brød, kornprodukter, bælgfrugter, rodfrugter, frugt, mælk, slik og sodavand.
Madvarer, der gerne må spises: nødder, visse oste, smør, ghee, kød, fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, avocado, oliven, kvark, skyr, græsk yoghurt
Madvarer, du kan spise masser af: grove, fiberrige grønsager, som blomkål, broccoli, ærter og grønne bønner. Plante- og nøddeolier fra blandt andet oliven, raps, avocado og jordnød.

Der er forskellige måder at følge Keto på. Nogen foretrækker at være 100% på Keto, andre at følge den delvist.
Ud fra min faglighed og kliniske erfaring vil jeg supplere med: Keto-diæten indeholder mange fedtstoffer. Disse skal nedbrydes i kroppen for at kunne optages. Til dette bruger kroppen dels galdestoffer, dels enzymet lipase fra bugspytkirtlen. Min holdning er, at de med nedsat galdefunktion, bør være påpasselige med de mange fedtstoffer, da kroppen ikke har optimal evne til at kunne nedbryde alle disse fedtstoffer.
Diæten anbefales heller ikke til blodtrykspatienter, diabetikere og ammende mødre.

TAHIN BLIVER DET NYE MANDELSMØR
2018 var året for tahin – og det fortsætter i 2019. Tahin anvendes især til humus, baba ghanoush (auberginedip) og dressinger. I 2019 vil vi desuden se tahin i kager, brownies, bananmuffins, smoothies, dip til frugt, is og desserter.
Tahin er lavet af knuste sesamfrø, og indeholder frøenes høje næringsindhold af protein, fibre, kalk og magnesium.


KRYDDERIER FRA MELLEMØSTEN OG NORDAFRIKA
Vi vil se mad med krydderier som harissa, sumac og ras el hanout, alle krydderier der ofte anvendes i Mellemøsten.
Harissa er en blanding af bl.a. rød peberfrugt, tomat og chili.
Sumac stammer fra røde bær og giver en citronagtig smag.
Ras el hanout er et blandingskrydderi med noter af muskat, kanel og varme krydderier tilsat sødme fra rosenblade og lavendelblomst. Anvendes på lam eller kylling, i couscous og gryderetter.


PLANTEBASERET MÆLK - ISÆR HAVREDRIK HITTER
Vi vil fortsat se plantemælk af soja, mandel, quinoa og ris, men i 2019 bliver det især havremælk der hitter. Den kan anvendes i kaffe, til latte, på morgenmaden, til bagning, smoothies eller til vegetabilsk is.
Havredrik er typisk fremstillet af vand, havre, solsikkeolie, inulin (fibre) og salt.
Havredrik indeholder kalk og lidt umættede fedtstoffer - og er fri for laktose og komælksprotein (casein). Laktose og casein er ofte de stoffer, som mælkeallergikere og mælkeintolerante reagerer mod. Du finder mange slags ”mælk” af planter i Dalgaard, fx havre- mandel-, ris- og sojadrik.





PRÆBIOTIKA & PROBIOTIKA
Probiotikahar længe været kendt både i mad- og skønhedsverdenen, da det er nøglen til en god tarmflora, en smukkere hud, mindre inflammation og et stærkere immunforsvar. Indtil videre har fokus hovedsageligt været på probiotika - de gode bakterier, der findes i fermenterede produkter som kimchi, kombucha og surkål.

I 2019 bliver der også fokus på præbiotika, som er mad til de probiotiske bakterier. Præbiotika fås fra jordskokker, løg, hvidløg, artiskok, asparges, rug, byg og banan.
Jordskokker har suverænt det højeste indhold. Rå jordskokker er sprøde og med en let nøddeagtig smag. De smager fantastisk som snack, i salater og endda i smoothie. Du kan lave sprøde chips ved at høvle jordskokker i ultra-tynde skiver, lægge dem på en bageplade og bage dem i en 120° varm ovn, til de er sprøde. Du kan også spise jordskokker kogte eller gratinerede i ovnen med lidt ost og urter.

Månedens klumme 2019

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00