Marts


FORÅRET ER PÅ VEJ - og påsken ligger allersidst i måneden

I marts måned får solen et varmere skær, som leder tanken hen på, at foråret snart på vej. Marts er sådan en slags overgangsmåned, en måned, vi aldrig helt bliver klog på. Det ene øjeblik vælter det op med forårsbebudere som vintergækker, erantis, krokus og Dorotealinjer – og den næste dag kan der atter ligge sne.
Et er sikkert i år, palmesøndag falder den 25. marts, samme dag som sommertiden begynder, og påskens helligdage begynder med Skærtorsdag den 29. marts.

I tidligere tider betød påsken afslutningen på fasten. Derfor blev der spist æg i massevis ved påskefrokosterne, hvor folk ikke længere behøvede at nøjes med fastens spartanske kost.
Æggene var et længe ventet højdepunkt og et symbol på forårets komme.
Og faktisk skal vi ikke mange årtier tilbage, før menigmands høns først begyndte at lægge æg omkring påske, når solen fik magt, og græsset begyndte at blive grønt og saftigt.
Æg spiller stadigvæk en væsentlig rolle i de danske påsketraditioner. Det første chokoladeæg blev lagt på Galla & Jessens chokoladefabrik i 1917, og skikken med sukkeræg og chokoladeæg vandt frem, og de fine æg blev brugt som gaver.
Påskeharen, der gemmer kulørte æg i haven, indvandrede til os fra Tyskland.
I dag findes et utal af påsketraditioner med æg. De bliver malet, eller dyppet i kogte løgskaller, hvorved æggene får de smukkeste farver. I haven gemmer påskeharen små kulørte chokoladeæg – og børn og voksne løber æggeløb med rå æg på spiseskeer.
Hos Dalgaard finder du små og store æg med fyld af marcipan – eller æg uden fyld, nogle pakket ind i kulørt papir.
I afdelingen for blomster og bolig er der et utal af gule blomster, naturligvis tulipaner og påskeliljer. Du finder også lys, servietter og pynt til påskebordet.

Påskemenuen må gerne være let, elegant og nem at tilberede, og ofte er der islæt af æg, karse, asparges, laks og lam. Desserten kan være en Pavlova, serveres med lemon curd og creme af passionsfrugt. Eller citronkage eller lemon pie med bagt marengs.
Til årets påskefrokoster kan du vælge at tilberede alle retter selv, eller måske I er flere om at deles om tilberedningen. Det er også muligt, at du vælger at tilberede nogle retter selv, og lade Dalgaard hjælpe med resten.
I Dalgaard finder du mange forskellige sild til bordet, klar til at komme på serveringsskåle og blive pyntet med rå løgringe og grønt som purløg, karse, dild eller persille.
I Fiskebutikken kan du købe hjemmelavede krydder- og marinerede sild, lige som der er et stort udvalg af røgvarer. Du kan læse mere om Fiskebutikkens mange lækkerier til påskebordet under ”Netop nu”. Osteafdelingen anbefaler gode franske gedeoste, der netop passer både til forårets komme og til påskens måltider. Jeg har også lovet ”at løfte sløret” for, at medio april kommer der en stor Ostefestival i Dalgaard. Mere info, når tiden sig nærmer.

Prøv nogle af nedenstående retter til årets påskefrokostbord:

KONSERVES-TILBEHØR PÅ PÅSKEBORDET
Nogle af påskens retter kan ledsages af lidt lækker konserves. Det kan give et ekstra pift til frokostbordet, og være enkelt at servere, når du vælger at købe det færdigt. Der er mange fine varianter at vælge mellem og Dalgaard har et stort udvalg af tilbehør til enhver ret.
Her kommer blot en lille udvalg af hvad du kan få:

  • Grønne oliven med fyld af enten mandler, citron, pimento, hvidløg, chili eller pecorinoost
  • Grøn eller rød økologisk pesto fra bl.a. Il Fornaio, Svansø, Urtekram eller Grøn balance
  • Grønne eller røde pestoer fra Del Mastro i buttede glas med papirhætter
  • Fra Del Mastro fås også artiskokpasta, svampecreme, fyldte små peberfrugter og trøffelsalsa
  • Peppadew, fyldt med chili-orange friskost
  • Syltede grønne tomater
  • Chutney af blomme, æble eller rødbede
  • Relish af rød tomat, rødløg eller peberfrugt
  • Grønne og hvide asparges
  • Syltede agurker, agurke-relish, asier og cornichoner
  • Store kapersbær

VEGETARISK INDSLAG TIL FROKOSTEN
Hummus stammer fra Mellemøsten og er en pasta/mos, der er sær består af kikærter, tahin, hviddløg, olivenolie, citronsaft, spidskommen og salt. Hummus er nemt og billigt at tilberede, smager skønt og kan bruges som en lille ret, eller som dip til rå grønsagsstave, grissini, chips eller ristet brød. Du kan også bruge humus som fyld i sandwich, fladbrød og pitabrød.
Ordet ”hummus” er arabisk og betyder kort og godt ”kikært”. Hummus findes i en lang række varianter, som fx rødbede, avocado, ærter, basilikum eller majs. Humus kan tilsættes smag af fx bagte peberfrugter, soltørrede tomater, fetaost, krydderurter, oliven eller harissa.
Når du serverer hummus kan du toppe eller pynte med fx koriander, pinjekerner eller fetaost og granatæblekerner.

Prøv mine dejlige opskrifter på hummus: Og her følger så nogle opskrifter på lækre retter til påske-morgenbordet:

Månedens klumme 2018

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00