December


JUL I GRØNTAFDELINGEN
Grønkål er nærmest blevet en "superfood". Grønkål tilhører, ligesom alle andre kål, Korsblomstfamilien, som har en mængde sundhedsmæssige fordele, blandt andet indhold at vitaminerne A, C og K og en rig kilde til kalk og magnesium. Alle er der vigtige for dit immunforsvar, og K-vitamin, kalk og magnesium er desuden vigtige for at bibeholde sunde og stærke knogler.
Grønkål hjælper leveren med at arbejde og afgifte optimalt. Desuden styrker grønkål dine øjne pga. dens indhold af A-vitamin og plantestoffet lutein, og endeligt har grønkål et højt indhold af antioxidanter, som beskytter alle kroppens cellemembraner.
Grønkåls høje indhold af fibre er gavnligt for fordøjelsen.
Grønkålens smukke, krusede blade er skønne friske i salater, men også glimrende i grønsagstærter, som kålchips, grønlangkål og i supper. En nem bowl kan dannes af grønkål, kikærter og søde kartofler. Med ”Cabbage Karma” fra Mill&Mortar kan du nemt give din kål en lækker smag. Blandingen består bl.a. af koriander, fennikel, citrontimian og appelsinskalolie.



Pigeonæbler forbindes virkeligt med jul. Tidligere blev æblerne pudset og poleret og brugt som pynt på juletræet. I dag spiser vi dem, og anvender dem som pynt i dekorationer, både inde og ude, og som mad til fuglene.
Smagen er meget karakteristisk, sødmefyldt og mandelagtig, og smukt ser æblet ud med sit kridhvide kød. Æblerne kan benyttes både i bagværk, til desserter fyldt med marcipan eller som tilbehør til julemaden. Æblet passer perfekt til julemiddagen enten som fyld i anden eller som en del af en frisk rødkålssalat.
Æblerne kan halveres og lægges med skærefladen opad i et ovnfast fad. De drysses med lidt kanel, kardemomme og ingefær og bages i ovnen til de er bløde og spises med vaniljeis – eller som tilbehør til oste. Eller æblerne fyldes med kransekagemasse, drysse med mandelflager og bages ca. 15 minutter i en 175° varm ovn og spises med is eller flødeskum.

Tørrede figner skal helst være kødfulde og bløde. De har en intens sødme og kan nydes som snack eller i det salte og søde køkken. De kan anvendes til konfekt, mysli eller i brød og kager. De kan også trække i portvin og serveres til ost.
Hvis de er dækket af et hvidt lag, så betyder det ikke noget, det er bare frugtsukkeret, der trænger ud. Figner indeholder kalk og magnesium og en mængde fibre.


JUL I FISKEBUTIKKEN
Til julefrokosten har Fiskebutikken:
  • Hjemmelavede sild: marinerede-, krydder-, sherry-, karry-, senneps- og blåbær sild samt stegte sild med sennep
  • Røget laks eller hellefisk og gravad laks
  • Hele sider af røget laks af dansk opdræt
  • Varmrøget laks med Sauce Verte
  • Lynstegt tun med tangsalat
  • Hjemmelavede salater: krebsehale-, reje-, lakse- og ansjossalat
  • Lakse- og ørredroulade
  • Laksetatar med chili og ingefær – passer perfekt som fyld i mini krustader
  • Røget ål med røræg
  • Færdige tapas-platter eller ”bland-selv” tapas-platter
  • Indtil den 23. december har Fiskeafdelingen tilbud på kaviaren White Sturgeon.


JUL I BLOMSTER- & BOLIGAFDELINGEN
Der er noget hyggeligt ved at finde alt det gamle pynt frem, og det er skønt at supplere det med noget nyt – ny julepynt til stuerne eller til juletræet.
Hvad enten julen skal være klassisk, eller den må få et tvist af nyt, så er der så mange ideer at hente i afdelingen for Bolig & Blomster.
I afdelingen er julepynt og dekorationer delt i farvetemaer - du finder et rødt – et hvidt-sølv, et i guld og et tema i træ, natur og beige.
Blandt alle farverne finder du juledekorationer med eller uden stearinlys. Julekranse, som du kan hænge i vinduet, ved hoveddøren, på husets døre, over spisebordet eller du kan lægge dem smukt på et fad. Julekugler til træet, eller hængt med et silkebånd i vinduet.
Juleblomster, afskårne smukke blomster og julekort til den håndskrevne julehilsen. Julepapir, gaveposer og julebånd til at pakke dine julegaver ind i. Lad gerne gaverne ligge fremme og pynte efterhånden som de er pakket ind. Lys og servietter, i mange farver, er der også et rigtigt stort udvalg af. Alt er med til at skabe julestemning på en nem måde.
Rød er nok den farve, vi forbinder allermest med jul. Årets røde farver kan være den klassiske røde farve eller sarte, rosa pasteller og bordeux. Blandt de røde juleting finder du store trommer, små og store julenisser, kravlenisser i træ og matte og blanke kugler.
Blandt træ- og naturting finder du ænder af træ med røde halstørklæder og store dekorationskogler. Der er naturligvis også duftende gran og lærkegrene med små kogler. Rustikke grene og kogler er smukke som de er, og kan pynte i al sin enkelhed.
Skal det glimte og glitre kan du vælge julepynt i guld, sølv og hvid. Her finder du kugler, rensdyr og store kogler til bordet.
Er du til det mere stilrene, kan du pynte op i hvide toner, og på den måde skabe en næsten eventyrlig stemning.
I afdelingen finder du også opbevaringsglas pyntet med nisser – glas der kan anvendes til knas og småkager. Du finder kagedåser - og glanspapir, silkepapir og stjerne-folde-strimler, alt sammen til julens klippe-klister-stunder.

JUL I KIOSKEN
I kiosken kan du købe julemagasiner på dansk og engelsk. Du finder også 100 års jubilæumsudgaven af ”Ved lampens skær”.
Der er desuden smukke magasiner om kunst, film, mode og vin.
Du kan også købe æsker med gavekort til oplevelser fx en biograftur, cafébesøg, brunch, ansigtsbehandling, øl-smagning eller et hotel- og kroophold.

    Der er også et fint udvalg af bøger – nogle kan måske bruges som en julegave:
  • Sund med kakao i maden af Sandra Pugliese
  • Plantebaseret gourmet af Neel Engholm
  • Cider i Europa af Jeppe Gents
  • Niels Johansen: Engle har mange ansigter
    Til de små er der:
  • Jumbobøger
  • Mog og den gamle dame af Judith Kerr
  • De små synger

JULEAFTEN DEN 24. DECEMBER
Det gælder om at lave så meget som muligt af maden på forhånd, så du kun skal tilberede det mest nødvendige på selve dagen.
Du kan stege anden, dagen før, og varme den på selve dagen og give den grill, så skindet bliver sprødt. Hvis du vil, kan du udbene anden, og skærer den i passende stykker, der lægges på bageristen og grilles lige før julemiddagen skal serveres.
Kartoflerne, til de brunede kartofler kan sagtens koges dagens før. Så de blot skal vendes i karamellen på selve aftenen.
Basen til saucen kan tilberedes dagen før. Derefter smages saucen til lige inden julemiddagen.
Rødkålen kan tilberedes et par dage før.
Risengrøden skal tilberedes i forvejen.


NYTÅRSAFTEN DEN 31. DECEMBER
Menuen varierer i det uendelige på nytårsbordene, afhængigt af traditioner og hvilken egn, man kommer fra. Der kan være tradition for ringriderpølser og grønkål som i Sønderjylland eller kogt torsk. Først i midten af det 20. århundrede blev det almindeligt at servere torsk nytårsaften. Det skyldes, at vi først på det tidspunkt begynder at have mulighed for at opbevarer fisk i længere tid. I dag har torsken fået konkurrence af både vildt, steg, skaldyr, kaviar og sushi.


Netop nu 2018

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00