Nasi goreng m/spejlæg

Ingredienser

4 æg, stegt som spejlæg
3-4 fed hvidløg, knuste
2 spsk. revet ingefær
3 forårsløg, i tynde skiver
500 g hakket kyllingekød
1-2 spsk. sesamolie
2 spsk. tamari/shoyu/sojasauce
Ca. 400 g kogte ris
Ca. ½ dl ketap manis (sød chili sauce)
1 håndfuld bønnespirer
Hakket koriander til drys
Hakket Thai basilikum til drys
Hakkede, ristede cashewnødder til drys

Sådan gør du

Varm olie på en stor pande og tilsæt hvidløg, ingefær, forårsløg og kyllingekødet og lad det stege ca. 5 minutter til kødet er stegt – og rør rundt undervejs.
Tilsæt ris, tamari og ketap manis og lad det småstege nogle minutter til det hele er blandet og varmt.
Fordel blandingen på 4 tallerkner og top med spejlæg og drys med bønnespirer, koriander, basilikum og cashewnødder.

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00